Et typisk modul
Undervisningen begynder hver gang torsdag kl 17.
 
Ofte vil vi her repetere stoffet fra sidste modul og tage hånd om spørgsmål der er opstået i tiden siden sidst. Torsdag vil som regel også byde på teoretisk introduktion af dette modul, og det vil også være her vi gennemgår psykologi og generelle aspekter af det 'at være behandler'.
 
Fredag og lørdag vil som regel byde på teori fra kl 9:00. Derefter bliver der praktisk arbejde, hvor teorierne omsættes til greb og teknikker. I vil arbejde sammen to og to for at mærke hvert enkelt greb udført i praksis. Her vil der som regel også være en ivrig dialog, som alle får udbytte af, når vi atter mødes i gruppen. Under praktikken vil der altid være en lærer til at vejlede og korrigere så alle greb udføres sikkert og præcist.
 
Efter frokost er der evt. et teoretisk oplæg, og der arbejdes derefter praktisk igen, indtil dagen afsluttes med spørgsmål og svar. Fredag og lørdag slutter undervisningen kl. 17:00. Ofte er der stemning for, at de, der ønsker det, spiser sammen fredag aften.
 
På skolen er enhver ansvarlig for sin egen læring, men jo mere vi taler sammen, jo mere kan vi lære af hinanden.