Vi forventer, at du laver lektier!
For at accelerere din læreproces og give dig så megen ballast, at du efter de 2 år på skolen er en velbevandret terapeut, er det vigtigt, at du imellem hvert modul øver dig på de teknikker, du har lært. Forløbet er intensivt, og teknikkerne er utallige, så derfor er det din opgave at indarbejde dem i hænderne, når du ikke er på skolebænken.
 
Vi vil gøre, hvad vi kan for at være med til at danne øvelsesgrupper, finde eksterne supervisorer og mentorer til jer under uddannelsen.
 
Vi lægger også stor vægt på, at du oplever andre behandlingsformer under dit uddannelsesforløb, dels for at få kendskab til disse behandlingsformer, men også for at bidrage til den selvudvikling, vi håber vil ske i dit uddannelsesforløb. Derfor får du mulighed - med økonomisk støtte fra skolen - for at opleve andre behandlingsformer på egen krop.