Færdig på skolen og hvad så?

Når du har været igennem det 2-årige forløb, er du uddannet kraniosakralterapeut.

Igennem din uddannelse har du fået en sikker teoretisk basis for dit praktiske arbejde, og du har erhvervet dig så megen praktisk erfaring under uddannelsen, at du straks efter kan nedsætte dig som terapeut.

I uddannelsesforløbet er du sikret at lære alt, hvad du behøver for at blive momsfritaget og registreret alternativ behandler, såfremt du har eksamen i anatomi/fysiologi/patologi og farmakologi.

Selvom du ikke længere er elev på skolen, slipper vi dig ikke helt. Der vil stadig være supervisions-aftener, workshops og erfaringsudveksling med tidligere elever, så du vil kunne fortsætte med at udvikle dig personligt og professionelt.